04 marts 2012

Billeder i Sneen

Hvordan tager man billeder af sne?

Hvis du har haft dit kamera med ude i sneen og taget billeder på Auto funktionen, er du måske kommet hjem med lidt mørke billeder. Og hvorfor så det? Det er jo lyst og sneen er hvid og giver meget lys..

Dansk Snowboader (Mattias) redigeret ind mange gang. Billedet er taget uden stativ, men det er dog bedst at have med hvis muligt.

Sådan opfanger kameraet det også, men det tror at der er meget mere lys og derfor sætter kammeraet indstillingerne efter det og resultatet er mørke billeder. Det er lidt ærgerligt, men det kan selvfølgelig redes i redigeringen, men resultatet er klart bedst, når den rigtige mængde lys opnåes i kameraet.

Deres ydmyg blogger i sneen..
Øjet kan også spille ind. Man kan snydes til at tro der er mere lys end der egenlig er. Selvom jeg er opmærksom på ovenstående er det sket at mine øjne har narret mig og jeg er kommet hjem med lidt mørkere billeder end tiltænkt.


Ovenstående billede er taget en morgen i fjeldet på ski tur. Her er det klart at hvis Auto funktionen benyttes, så skal men pege kameraets lysmåler (somregel midterste punkt i AF (Autofokus) eller det spot der blinker når du trækker halvt ned på knappen på dit kamera).


Her står solen lavt på himlen og fjeldet er indhyllet i skyer og dis. Her er billedet med vilje sat mørkt for at skabe stemning. Faktisk var solen blændende og det var meget lyst. Hvis man skal tage billeder direkte mod solen, så husk ikke at kigge direkte i kameraets søger. De glas der sidder hele vejen gennem dit objektiv forstærker solen som en kikkert gør og du kan i værst tænklige scenarie miste synet. En god idé er her enten kameraet LCD skærm eller point and shoot og håb du rammer :)


Vejret kan jo også spille ind. På en ski tur til Norge, mødte jeg en dansk snowboader, Mattias, som jeg planlagde en fotosession med. Da dagen kom var det desværre overskyet og gråt. Man kunne f.eks benytte højere ISO for at rede det grå vejr. Jeg tog dog billederne af situationen som den var.


Når man ikke lige er på ski 3 måneder om året, så kan det være svært at styre både ben, ski og kamera på en gang. Derfor røg kameraet på Auto da jeg kørte ned sammen med Mattias, for at fange nogle fede motiver. Det er lidt skræmmende at kigge væk.. men man glemmer det hurtigt og man må håbe andre flytter sig, eller der ikke står et træ.
Fordelen ved at bevæge sig med motivet er ovenstående billede. Her er baggrunden "revet" bagud og dette giver fed fart i billedet. Man kan og stå stille og benytte kameraets BULB funktion. Her skal man igen følge motivet på billedet i samme hastighed som motivet bevæger sig. Dette kan kræve 30-40 billeder før et er i kassen. Man kan også øve sig til døde i denne funktion der er rigtig fed at mestre.


Her er så et no go billede, men jeg kunne ikke lade værre. Billedet er taget ud af vinduet på et tog i bevægelse. Man vil som regel ikke få en skid ud af billedet, men jeg tog chancen og det lykkedes.. næsten.


Et vinter billede jeg ikke kunne lade værre med at dele. Her er dis, tåge og skyer på samme billede og det er ikke så tit det sker. Jeg elsker tågen nede ved træerne, der faktisk giver billedets nederste del en lidt dyster stemning, selvom billedet i sin helhed slet ikke er det - tværtimod.


Et sidste lille råd, så passer vinter billeder og sne billeder fantastisk til sort/hvid.


Er der en der kan fortælle mig hvad nedenstående skilt betyder? Nu er jeg som regel ikke bange for fiskere og jeg går ud fra de ikke fisker på vejen.. hvorfor så denne advarsel?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar