20 oktober 2011

Hvordan du tager Panorama Billeder

Panorama billeder

Et kæmpe billede med masser af detaljer? Fantastisk!
Man kan bruge panoramabilleder til alt, men fælles for dem alle er at et billede ikke er nok til at forevige stedet. Bliver udsigten for stor til et billede, er det bare med at skyde løs.
Når du skal tage et panorama er der et par ting der er gældende:
  • Tag altid billederne med ca. 20-30% overlapning.
  • Brug et objektiv med fast brændevidde eller et zoom-objektiv over 35mm.
  • Fotografer panorama billedet lodret (på højkant).
  • Skyd løs! hellere for mange end for lidt.
Alle panoramabilleder programmer kræver at billederne er taget med 20-30% overlapning. Dette fordi programmet skal have linjer at sammenligne med, så billedet kan blive sammensat af alle billederne. Husk altid at benytte alt andet end wide-objektiver. Programmer som Photoshop kan måske rede dette (hvis du er meget heldig), men det bliver ikke helt godt og du mister meget af billedet.

Panoramabillede programmer er der masser af. Jeg benytter den der er indbygget i Photoshop (Photomerge), fordi den aldrig skuffer og klart er den bedste på marked. Photoshop er selvfølge lidt overdrevet hvis du kun skal bruge et program til panorama. Der er også nogle billigere programmer der kan dette og endda nogle gratis:

Autostitch findes kun til PC.
Wpanorama også kun til PC.
DoubleTake til Mac (dog skal der betales for at undgå deres logo).


Panorama billede af udsigt i Ritsem - Sverige
Billedet fra Ritsem i Sverige er taget på en vandretur. Vi havde en lejr ved Akkajaure og besluttede at gå op over bjerget til en anden sø. Da vi nåede toppen mødte vi dette syn. Selvom jeg havde et Canon 17-40L objektiv på var det ikke wide nok til at få det hele med. Billedet er sammensat af 3 billeder og taget på 40mm. Det originale billede fylder 150 MB. Se en større version af det her..




Panoramabillede Roskilde
Panorama billeder af smukke udsigter er i det hele taget i højsæde. Ovenstående panorama billede fra Roskilde er sammensat af 10 billeder, taget med et Canon 50mm 1,4 Objektiv . Når man benytter et fast brændevidde objektiv syntes jeg der opnåes det bedste resultat for panoramaer, dette fordi der ikke opstår objektiv forvrængning som på wide objektiver. Billedet fylder originalt 808 MB. En større version af billedet kan ses her..


Foruden smukke udsigter, er der også andet der er fascinerende at tage panoramabilleder af. De to næste er en oversigt over verdens største jernmalms mine i Kiruna - Sverige. Billederne fortæller hver for sig en sjov historie om en meget stor arbejdsplads men sammen kan man se udviklingen, der er skyld i at byen skal rives ned og genopføres et andet sted..


LKAB - jernmalm minen i Kiruna - 2007
Billedet ovenover er fra minen i 2007. Her kan man tydeligt se en vej køre direkte til hovedbygningen, det grå højhus. En anden vej kører hele vejen forbi den lille sø i midten af billedet, hen til jernbanen og tilbage til hovedbygningen. Lig mærke til disse to vejen.. forklaring følger..
Billedet er sammensat af 3 billeder og taget med et Canon 350D med 18-55mm standard objektiv på 55mm brændevidde og fylder originalt 200 MB. Billedet kan ses i større størrelse her..


LKAB - minen i Kiruna - 2010
Billedet her er fra 2010 og taget med et Canon 5D mark II med et 100-400L objektiv på 100mm brændevidde. Billedet er sammensat af 6 billeder og fylder 453 MB originalt. Billedet kan ses i større version her..


Tilbage til det med vejen..
På billedet fra 2010 er begge veje igen med, men lig her mærke til den korte vej til hovedbygningen. Denne er nu kolapset - opslugt af minedriften. Jo mere de graver ud, jo mere forsvinder der fra overfladen. Allerede i 2013 lukker tog stationen (den "orange" farvet murstens bygning med bussen foran på billedet fra 2007) fordi den her ligger i farezonen for nedstyrtning. I 2011 var jeg forbi igen og her var de igang med at lave en ny jernbane på den anden side af minen.


Panorama fra Bidstrup skovene på sjælland
Her er en landskabs panorama fra Bidstrup skovene. Igen var udsigten for stor til et enkelt billede kunne gøre det, med samme detaljer. Billedet er taget med Canon 5D mark II med 100-400L objektiv på 100mm. Billedet er sammensat af 5 billeder.Se større version her.. 


Panoramaer kan altså varmt anbefales. Det er rigtig spændende at tage en tur rundt i et kæmpe billede hvor man virkelig kan gå i detaljer. Du er selvfølgelig velkommen til at se alle mine billeder i store størrelser, men jeg bliver også nødt til at bøje mig i støvet for verdens største panorama billede på hele 45 milliarder pixels.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar