06 august 2011

Diset morgen i Kirke Hyllinge

Smuk, diset morgen

Når man vågner af sig selv kl. 04:40, på sin hjemmearbejdsdag hvor man kunne sove til kl. 09:00 er det ikke altid positivt. Denne morgen skulle det dog blive det.

Udsigt over marken
Det har jo regnet hele Juli og dette var stort set den første morgen i laaaaang tid med sol. Derfor kiggede jeg lige ud over marken for at se om der ikke skulle være nogle smukke motiver. Det var der..

Mystisk
En hurtig kop kaf og så af sted. Efter et minut i bil var det første område med flotte motiver. Der er masser at vælge imellem når det er diset, her over er det det lidt mere mystiske motiv man kan fange.

Morgen tåge
Så er der morgenbillederne. Man kan fornemme at solen er igang med at brænde sig vej helt ned til jorden. Herover er det klassiske for - mellem og baggrunds billede der hjælper på dybden i billedet. På billedet "Mystik" Er der f.eks "kun" for - og baggrund hvilket giver en anden effekt.

Vindmølle i disen
Jeg elsker vindmøller.. Hvad de står for og deres hyggelige udseende i landskabet. Jeg ved der er mange der ikke kan lide dem, men jeg syntes de falder ind i landskabet (højspændingstårne/kabler derimod.. grrrrrr.).

Dyrene om morgenen
Jeg oplever altid dyrene fra en anden side når jeg kører på tidspunkter uden for normalen. Tidlig morgen er de alle fremme og bliver meget overasket når man dukker op. Her er det køer der kommer mig i møde, så jeg skulle skynde mig at tage billeder før de kom for tæt på.

Close-up
Foruden stemningsbilleder og dyreportrætter er der selvfølgelig også close-ups. Dis giver en fantastisk baggrund og stemning til motivet foruden de flotte morgenfarver.

Huse i tæt dis
Et stemningsbillede mere fra turen rundt. Man skal være lidt hurtig på aftrækkeren, da disen letter på et tidspunkt når solen har brændt sig igennem. Kend dine steder i nærområdet så du kan få de flotte motiver i hus.

Flot morgen lys
Her er disen lettet, men morgenlyset er stadig rigtig flot. Vinden er som regel ikke kraftig om morgenen så der er også chance for flot genspejling i vand. På den anden side af vejen lå der stadig dis..

Solen i disen
Jeg kan godt lide de pletter som solen efterlader i glasset i objektivet. Det giver en meget god stemning til billedet. Kig dog ikke direkte i søgeren når der tages billeder af solen. Glasset forstærker solen og kan skade dine øjne kraftigt. Jeg kigger i søgeren på afstand og sørger for at kigge ned mod jorden, så solen ikke rammer mit øje. Solens placering kender man, så tag billedet med fornemmelsen af hvor solen er.

Stemningsbillede
Endnu et stemningsbillede. Man kunne fjerne stolpen eller beskære vejen og stolpen væk, men nogen gange syntes jeg det giver effekt og dybde til billedet.

Harer på marken
Jeg så mange harer på turen rundt. Desværre gad de første ikke at sætte sig i disen med baggrund. Heldigvis var denne mark fyldt af dem. Jeg så ca. 6 på meget kort tid. Anledning til at få nogle dyr med på de disede motiver.

Herefter lettede disen og jeg tog hjemad. Billederne blev redigeret og så kunne jeg få en lur på sofaen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar