Så er vi her..
Så er målet nået og vi har sovet i en rigtig seng for første gang i langtid. Det var skønt, for ikke at tale om badet, maden, el osv. osv.
Det er rart at sætte pris på hverdagen når man er væk fra den. En morgen rutine er f.eks:
Man vågner
Tage sig sammen til at komme ud af soveposen
Tage nattøj af
Tage tøj på
Åben til yderteltet hvor myg sidder
Tage vandrestøvler på
Komme ud
Finde et toilet..(stakkels træ)
Samle resterne fra gårsdagens bål
Få gang i bålet
Hente vand
Vaske kop op
Koge vand
Hælde vand på kaffeposen der så trækker i 5 min
Endelig kaffe!
Det er bestemt sjovt at ting tager længere tid, man nyder det bestemt også mere når det er ordnet.
Nu når Kalix älven er prøven fra Nikkaluokta til Lappeasuando vil jeg da lige bedømme den:
Landskab 5/5 både på søerne og selve älven.
Ødemark 2/5 der bor for mange (og helt forståeligt) her til at kalde det ødemark. Hvis det er det man søger er det ikke her man skal vandre/padle.
Natur 5/5 selvom der bor mange har vi ikke set så mange dyr, planter og frugter i området før.
Fiskeri 3/5 her er godt at fiske men det lykkedes os ikke at fange andet end stalling.
Fotografi 5/5 der er som naturfotograf nok ikke så mange bedre steder med rå natur som her. Lyset ændre sig hele tiden og turen fra fjeld og sø til älv og bakker, gør at man ikke bliver helt mæt.
I alt et lille 4 tal.
Hvor fanden blev de myg af??? Der var nogle men det svarede til herhjemme og de var ikke så agresive som andre år i Kiruna og Ritsem. Vi savnede dem næsten, det var jo som at være på en festival uden regn.
Jeg er bestemt tilfreds med de billeder jeg har fået i hus. Nu skal de redigeres og ligges ud, men med dette går der lidt tid da jeg har nogle kunder der selvfølgelig skal have deres billeder først.
Der er også optaget video som jeg også håber bliver redigeret på et tidspunkt.
Maden var bestemt værd at skrive om og jeg regner med at få Daniel til at skrive lidt om hvad vi egenlig havde med og hvorfor. Jeg ved at mange søger inspiration til dette når de er i naturen, selvfølgelig krævede vores tur kano så vi kunne have mere mad med, hvis vi havde vandret kunne vi ikke engang have halvdelen.
Der skal lige lyde en tak til Lappeasuando der igen har ydet en kanon service, for inspiration og for venligt personale. Selvom om Lappeasuando reelt har lukket for sæsonnen var det intet problem at rykke vores overnatning en dag da vi ankom for tidligt, ej heller at lave morgenmad til kun to gæster. De fjernede også 1/2 time fra transfer regningen. Det er sgu service!
Nu er der så 1970km foran os i bil, det bliver nu også meget hyggeligt med det landskab Sverige byder på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar